★★★ 0-1 år 2-3 år Anmeldelse

Anmeldelse: Min store bog med dyrebørn

Her er alle de dyr, som du – og især baby – gerne vil se. Og der er i et rigtigt godt og stort format, så der er masser af farver og fotos.

De først par sider er med dyreunger som kylling, ælling, lam, elefantkalv og kattekillinger. Så er der kæledyr, dyr på gården, fugle og til sidst slutter vi hos dyrene i zoologisk have.

Der er selvfølgelig masser af papbøger med dyr på dansk. Men jeg kunne ikke finde en helt som denne, og derfor købte jeg den på engelsk. Hvilket faktisk også nogle gange kan være billigere end danske bøger. Og selvom du måske ikke er stiv til engelsk, så går det lige an og oversætte zebra, elephant, giraffe eller camel fra engelsk til dansk, hvis du ikke lige kan genkende dem på billederne.

Den får fire stjerner, og det er selvfølgelig ikke fordi, at den har et vildt og overraskende plot og vanvittige illustrationer. Men fordi den fungerer og gør præcist det, som den skal for en eksempelvis otte måneder gammel baby.

Bogen er af Roger Priddy, der står bag Priddy Books. De har vundet flere priser, og det er der god grund til, for det er ofte nogle vildt effektive bøger for småbørn, som de laver, og vi har flere af dem.

Ingen af bøgerne er oversat til dansk, men hey, mere komplicerede er de heller ikke, så tjek dem ud hos din lokale boghandler på nettet.


My Big Animal Book
Roger Priddy
Priddy Books

Alder: Fra 0-3 år
★★★☆☆

0 kommentarer på “Anmeldelse: Min store bog med dyrebørn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *