★★★ 2-3 år 4-5 år Anmeldelse

Anmeldelse: Gæt hvad der gemmer sig i stregerne

Det her er en noget speciel bog. Og jeg kan lide den. Jeg købte den, fordi jeg faldt for de fede illustrationer, da jeg læste om den på Brainpickings.

Hvis du er vild med bøger, så er det en virkelig fin bog at have i hånden. Tykt papir. Smukke tryk. Men da jeg fik den i hænderne tvivlede jeg på, om en pige på halvandet år virkelig gad at læse den.

Det gjorde hun. Der er meget at fortælle om og gå på opdagelse i. Og du kan godt lade dig inspirere af den, hvis i kan lide at tegne

Så den fungerer okay. Men det er ikke en af favoritterne, som vi læser igen & igen. Den sidder nok bedst i bogskabet en gang efter tre-års fødselsdagen, og det er nok først her, at hun selv vil gribe ud efter den og begynde at læse i den.

Det er den amerikanske børnebogsforfatter Ann Rand, der er forfatter til bogen. Manuskriptet er fra 1970erne, og det blev fundet efter hendes død i 2012. Illustrationerne er af kunstner og professor i arkitektur, Ingrid Fiksdahl King.

Og lad os lige få det af vejen med det samme – ja, det er en engelsk bog, men tegningerneer det vigtigste, og teksten er begrænset tekst som for eksempel “I’m thick, I’m thin”. Oversæt det eller ignorer det og find selv på noget. Easy.


What Can I Be?
Ann Rand og Ingrid Fiksdahl King
Princeton Architectural Press

Alder: Cirka 2 år og frem
★★★☆☆

0 kommentarer på “Anmeldelse: Gæt hvad der gemmer sig i stregerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *