★★★★ 2-3 år 4-5 år Anmeldelse

Anmeldelse: Frede og Selma bliver venner i et træ

Glimrende bog om den seje pige Selma, som lærer Frede at klatre i træer, så de kan sidde på en gren og se ud over “hele verden”.

Frede er i børnehave, og han har en off-dag, hvor han ikke gider noget som helst. Alt er øv. Der er bare ikke noget, som er sjovt, og han vil være alene. Men den nye – og i begyndelsen lidt irriterende – pige Selma, der lige er begyndt i børneren, får ham lokket ud på legepladsen. Og så kommer der fart på.

Rigtig fin tekst og ditto illustrationer. Der er genkendelige situationer for de små, og noget af et drama med klatreturen i træet, som Datteren på +2 år har spurgt meget ind til, hvordan man lige gør den slags.

Det er god højtlæsning. Og efter at have læst den nogle gange kan hun også sagtens selv finde på at finde på at tage den frem og kigge i den.


Frede og Selma – og et ret højt træ
Trine Bundsgaard
Charlotte Pardi
Gyldendal

Alder: Cirka 2 år og frem
★★★★☆

0 kommentarer på “Anmeldelse: Frede og Selma bliver venner i et træ

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *