★★★★★ Fantastisk bog. Den 4-årige pige i huset er klar på at blive ingeniør.
Bogen har været et hit i USA, Storbritannien og mange andre lande. Og endelig kan du læse om Sally på dansk. Hun er både sej og ingeniør.
I skolen er Sally en stille pige. Men efter skoletid laver hun de vildeste dimser og opfinder fly, motorer og hotdogmaskiner. Fordi:
Fra Sally var lille,
var alt, hvad hun ville
at være en stor ingeniør
Et af Sally’s første projekter er at lave en vild hat til onklen, der er slangepasser. Den er fantastisk. Men han griner af hende. Sally løber grædende hjem, og det er pinligt og flovt.
Men en dag kommer mormor på besøg. Og hun er den sejeste af slagsen, der som ung var flyingeniør. Og hun lærer Sally, at det er okay at fejle, og at man er modig, når man ikke giver op. Så kan alt lade sig gøre.
Bogen Seje Sally ingeniør er en inspirerende hyldest til det kreative og at bruge hænderne til at skrue, pille og bygge ting. Og den lærer os, at vi godt må fejle. At fejle er ok. At fejle faktisk er nødvendigt for at lære nyt og blive bedre.
Samtidig er bogens budskab selvfølgelig også, at det ikke kun er drenge, der kan bygge maskiner og ting, der bipper. Giv den gas, piger.
Og det har bogen gjort siden den udkom på engelsk i 2013. Derfor er det en fornøjelse at se den på dansk. Fantastisk godt oversat af Lotte Salling i syngende rim.
0 kommentarer på “Anmeldelse: Sally er sej ingeniør”