★★★ 2-3 år 4-5 år Anmeldelse

Anmeldelse: Kærlig historie med dumme røvere og smarte katte

★★★☆☆ Dumme røvere. Smarte katte. Og et fyldt pengeskab med helt utroligt meget værdifulde ting, som jeg ikke skal røbe her. Men vi har læst bogen masser af gange, og den 4-årige er godt underholdt.

Inde i huset er alt, som det skal være. Her er ro og fred. De to katte ligger og sover og er alene, for den gamle dame er ikke hjemme.

Men udenfor sidder der tre røvere i et træ og holder øje med huset. Der er fyldt med tyvekoster, mener røverne. Især et pengeskab. Og det vil de have fat i.

De tre listige røvere har dog ikke tænkt på, at kattene er nogle snedige typer, der videoveråger dem, bruger aflytningsudstyr og har fyldt huset med snedige fælder.

Og så er der ellers kærlig action resten af bogen, hvor der er en ulige kamp mellem smarte katte og dumme røvere.

Det er den uhyre produktive og prisvindende engelsk illustrator og forfatter Russell Ayto, som står bag komedien Katte og Røvere fra Gads Forlag.

Det er en fin bog at tage ned fra hylden og læse sammen en gang imellem. Vi er underholdt. Klar anbefaling fra os.

★★★☆☆ 

Katte og røvere

Køb bogen på Gad eller Saxo.

Alder: Fra cirka tre år

0 kommentarer på “Anmeldelse: Kærlig historie med dumme røvere og smarte katte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *