★★★★★ 2-3 år 4-5 år Anmeldelse

Anmeldelse: Fire venner med en dårlig plan

En sjov, smuk og dejlig varm bog. Her i huset er det en af favoritterne.

Fire venner er ude på en gåtur i skoven, da de ser en fugl. Og den vil de fange. De har en plan. Sådan på den lidt håbløse måde. De lister tæt på. En… To… Og tre! Men nej – fuglen flyver. Og det bliver den ved med, for de forsøger igen og igen, men de fanger den aldrig.

Med meget lidt tekst og skarp grafik lykkes det for Chris Haughton at lave en fortælling med det kæreste lille persongalleri. Og at vise, at man kommer langt med lidt godhed og fredelig naivitet.

Chris Haughton har sin helt egen stemme, og han laver stærke bøger. Den her om ugle-ungen er vi også vilde med.

Bøgerne er heldigvis også oversat til dansk af Jensen & Dalgaard i et stort format, som er en nydelse at læse.

 Shh… Vi har en plan

Jensen & Dalgaard

Alder: fra cirka to-tre år

★★★★★

 

 

 

 

 

 

 

 

 

0 kommentarer på “Anmeldelse: Fire venner med en dårlig plan

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *