★★★★★ 2-3 år 4-5 år Anmeldelse

Anmeldelse: En lille og modig krabbe

Det er ikke altid nemt at være en lille krabbe i en stor verden. Det ved alle. Også den tre-årige datter i huset. Derfor er hun vild med fortællingen om krabben, som for første gang skal dyppe kløerne i det store hav.

Lille Krabbe og Meget Store Krabbe bor i et vandhul på stranden. En dag beslutter de, at Lille Krabbe skal ud i havet for første gang. “Det bliver vidunderligt”, siger den lille krabbe, som straks begynder den lange og besværlige tur over klipperne og ned til havet.

Men åh nej. Der er jo store bølger. Og havet er meget større end det trygge vandhul derhjemme. Så hvad gør en lille og bange krabbe? Den tager et skridt ad gangen. Og langsomt, langsomt, langsomt kommer den hen til havet og – en gigantisk bølge skyller den og Meget Store Krabbe ud i vandet til den spændende verden på havbunden og de nye fiskevenner, som den leger skjul med.

Se det er en modig krabbe. Og den kan vi lære af. For det med at springe ud på dybt vand er noget, som vi alle kan forholde os til.

Du ka’ godt er en opbyggelig, charmerende og sød fortælling. Den er underbygget af skarpe illustrationer med stærke kontraster og fuld smæk på farverne, som er klassisk Chris Haughton. Ham har vi været fan af længe, og vi klapper i vores små kløer af hans seneste bog, der er endnu et hit.

Check også Haughtons blogpost om, hvordan han lavede bogen.

★★★★★

Chris Haughton: Du ka’ godt
Jensen & Dalgaard
Alder: cirka 3 år

Anmeldelse god billedbog børn 01

Anmeldelse god billedbog børn 02

Anmeldelse god billedbog børn 03

Anmeldelse god billedbog børn 04

Anmeldelse god billedbog børn 06

Anmeldelse god billedbog børn 07

0 kommentarer på “Anmeldelse: En lille og modig krabbe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *