★★★★ 4-5 år Anmeldelse Børnebøger

Anmeldelse: En billedbog om hjem kære hjem

★★★★☆ Hvad gør et hus til et hjem? De fleste af os bruger lige nu (alt for) meget tid derhjemme. Det er et godt tidspunkt at træde et skridt tilbage og tænke over, hvad der egentlig gør et hjem til et hjem.

Er det taget, dørene, væggene eller måske nogle hyggelige, varme senge, som gør et hjem til et dejligt sted at være? Sådan begynder bogen ‘Hjem kære hjem’.

Du kommer ud på en tidsrejse, der tager os hele verden rundt i masser af forskellige hjem. Fra hytter til vuggende både og lejligheder i højhuse.

Du møder familier i Sibirien, der bor i chums, som er pyramideformerede telte af rensdyrskind, den franske Kong Ludvig XI, der for 600 år siden fik lavet 50 ruller tapet med engle på blå baggrund, vietnamesiske familier, der spiser på gulvet, og huse i trætoppe, romerske badeværelser og planter på altaner – og så videre.

Moira Butterfields tekster og fakta giver sammen med Clair Rossiters illustrationer en rigtig god introduktion til alle de mange forskellige måder, som vi bor på rundt om i verden.

Og ikke mindst nu, hvor vi bruger så meget tid derhjemme, er det en rigtig god bog at tage frem og tale med børnene om, hvad der egentlig er et godt hjem.

  ★★★★☆

Køb bogen på Gad eller Saxo.

Alder: Fra cirka fire år

Billedbog børn bog anmeldelse 3 4 5 6 år 01

Billedbog børn bog anmeldelse 3 4 5 6 år 02

Billedbog børn bog anmeldelse 3 4 5 6 år 03

Billedbog børn bog anmeldelse 3 4 5 6 år 04

Billedbog børn bog anmeldelse 3 4 5 6 år 05

Billedbog børn bog anmeldelse 3 4 5 6 år 06

Billedbog børn bog anmeldelse 3 4 5 6 år 07

0 kommentarer på “Anmeldelse: En billedbog om hjem kære hjem

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *