“Whaaaaauuu”, som den snart tre-årige datter sagde, da hun så den nye bog med Carl, der lå på bordet til hende. Og bedre anmeldelse kan en bog jo nærmest ikke få.
Denne gang er Carl glad. Og det kan jeg godt forstå. Han skal nemlig sove til middag med farmor, men han står op og lister ud i køkkenet. Er der mon noget sukker derude? Det er der. Endda så meget, at Carl kan stikke snablen i sukkerskålen og nyse ud over det hele.
Man kan få mange gode ideer, når de voksne sover og ikke er der til at sige stop. Endnu en gang er det en kært genkendelig hverdagssituation, som Ida Jessen og Hanne Bartholin sætter ord og billede på i serien om elefantungen Carl. En boglig sukkerknald for de mindste.
0 kommentarer på “Anmeldelse: Elefantungen Carl er en glad sukkergris”