Anmeldelse: Årets smukkeste bog

Pletskud. Det her er en af de smukkeste bøger, jeg har læst. Og datteren på snart fire år er betaget og bliver fanget af de fantastiske illustrationer og den skarpe fortælling.

Der var engang en mand, der mente, at han ejede alt. ‘Du er min’, sagde Fausto til blomsten, fåret, træet og bjerget. Og de føjede ham. Men det går galt for Fausto, da han sætter sig i en båd for at sejle ud og gøre havet til sit.

Fausto er en opblæst og selvtilfreds type med stribet habit og stor moustache. Og han vil eje naturen. Hvis ikke den gør, som han vil, så råber og skriger han ad den. Men selvfølgelig kan man ikke tæmme naturen og eje den.

Der er mange lag i bogen, og en tre-årig forstår selvfølgelig ikke dem alle. Og derfor er det en af den slags bøger, som kan vokse med dig. Så kan man senere tænke over de store spørgsmål og for eksempel finde ud af, hvordan Jeffers har ladet sig inspirere af tyske Faust og bag i bogen sender et shout out til min forfatter-helt Kurt Vonnegut.

Der er smæk på Oliver Jeffers streg og farver, og han udnytter til fulde rummet på det hvide papir. Denne gang har han også brugt den gode, gammeldags teknik med litografier og sat den stærkt koncentrerede tekst med bly. Det bliver ikke mere levende. Det bliver ikke bedre.